Godt nytår

Kære kunde

Vi vil specielt her i 2020 ønske alle vore kunder en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

2020 blev ikke det år vi havde ventet, udfordringerne med Corona har testet os alle til en grænse, vi ikke kunne forudse på nogen måde. Vi har siden starten og indtil nu haft alle mand i arbejde, dog med enkelte i karantæne, men ellers har vi alle taget udfordringen op og fulgt alle retningslinjer fra det offentlige og Ford Danmark. Dette og meget loyale medarbejdere har derfor gjort det muligt, at vi i hele perioden har været i stand til at servicere alle vore kunder. Vore kunder har til gengæld vist os den store tillid at fortsætte med at besøge os og dermed sikret at vi alle kan holde jul og virksomheden kan fortsætte med at gøre det vi er bedst til, nemlig at være vore kunders bedste valg til at servicere og udskifte Deres bil.

2020 blev også året hvor vi blev helt færdige med vore forberedelser til at service og sælge el/ hybrid biler. Dette arbejde var selvfølgeligt beskrevet og procedure lagt, men det reelle omfang af opgaven har krævet mange kr. og timer, der selvfølgeligt også har været en udfordring. Vor super sælgende Ford Kuga Plug-in hybrid krævede disse forberedelser og vi har fået rigtig mange glade kunder på denne bil. Imidlertid viste det sig at batteri problemer på denne bil, skulle give os udfordringer vi ikke havde forestillet os. Løsningen på problemet er fundet og planen er lagt for udbedring, som udføres i de første 14 uger af 2021, og de mange Kugaer, som blev stoppet i produktionen, begynder så småt at få produktionsdatoer, så de kan leveres. Dette er meget tilfredsstillende, men har jo kun været muligt fordi, I vore kunder, har udvist en forståelse og tålmodighed ud over det sædvanlige, som vi er jer dybt taknemmelige for og også stolte over at opleve.

2020 var også året hvor vi blev udnævnt til modtagelse af Fords Chairmanns Award, som gives til 4 Ford forhandlere for opfyldelse af Fords målsætninger og i vores tilfælde vores kunders tilfredshed, tilkendegivet via indsendte kundetilfredsheds rapporter. Denne pris var god medicin for os alle i en presset Corona tid.

I 2020 måtte vi også sige farvel til enkelte af vore ansatte pga. pension og nye udfordringer, men alle er erstattet med kompetente og dygtige medarbejder, hvilket vi er yderst tilfredse med. Vi kan derfor med stolthed sige til alle jer trofaste kunder, at vi er klar til 2021 og vil som altid gøre vort yderste for at sikre jeres fulde tilfredshed.

Med venlig hilsen

J.P.Tamstorf Automobiler A/S

Fordforhandler siden 1923

Kontakt os

Aktuelle tilbud

Se tilbud fra J. P. Tamstorf Automobiler A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra J. P. Tamstorf Automobiler A/S



Anmeldelser